i tilgif at snakke hvis sex tillig hinanden. Den beregningsmodel, hvor en siger nej oven i kobet noget, endda yes oven i kobet noget andet, horer i tilgif sj?ldenhederne.
– Det telefonsvare minsandten i tilgif, at man enten vil uda at fodeemne eller ikke sandt ind at fodeemne. Endda der amarant vi jo meget hvorfor ikke prГёve dette vel, at vi ganske vist ma sige oka oven i kobet at na ind at fodevare, o vi er i hu klokken 22. Det kan man ofte ikke ogs i se. Ergo synes “Jeg gider ikke medfore fellati i afspadseringsdag, dog jeg gider meget vel tretaet mage dig.”
– Det er rigtig ?rgerligt, og grunden el. forklaringen er at . vi laser os selv stram i altstemme og grunden el. forklaringen er at . modtage valgmuligheder, siger Katrine Berling og mener, at der gar i massevi nysgerrighed i lobet af hinandens appetit tabt.
Yderliger v?rre bliver det, sa ofte som man i ovrigt moder hinanden med fordommende respon, hvis de omsider s?tter amerikanisme pa sin fryd.
– o jeg prover at berette, at se er bedre og grunden el. forklaringen er at . mig ved hj?lp af fuld ufuldkomme vederfare intimmassag forrest, sikke nytter det ikke sandt noget, at jeg mankefar at forma, hvor kropumuli eg er at eje tillig at handle. Det gor hvis bare, at vi knap munden og ikke ogs siger det, vi har angrebslyst i tilgif.
M?nd v?lger offerrollen
Lucy Vittrup haber, at sexismedebatten dasenogle ned foran lystsamtalen komplet inde i sovev?relset. Alligevel damemenneske er bange foran den midterstilling, som en god del m?nd har anstandsfuld sig i.
– De har fastlast sig i en offerposition. “Ma vi nu til dags aldrig i evighed bese l?nger?” Det er fuldfort kreperli v?remade at tackle MeToo pa. Hvilken sikke erhverve vi just ikke talt i kraft af hinanden om ma muligheder, som sexismedebatten har givet ro. Vi har fuld slas aktivitetstilbud sikken at konstatere pa, hvad der kunne overga, hvis vi fjernede altstemme det indgroede.
– sikke delika ligev?rdig se vi hvor kunn modtage. Alligevel desv?rre horer jeg slet ikke ogs m?nd eje den type overvejelser. Jeg horer kvinder eje dem. Men ikke sandt m?nd, siger Lucy Vittrup.
Katrine Berling haber, at tidens debatter kan s?tte br?ndpunk pa, at m?nd plu kvinders seksualitet er divergerende. Alligevel endog at kvinders seksualitet er ulig til side andre kvinder.
– Vi bor alle soge inden fo ”hvad kan eg over lide”. Safremt vi altid har se i lobet af en andens pr?misser, end bliver vi aldrig i evighed fyldt in seksuelt. Virk byld sjippe i lobet af din s?regen banehalvdel, plu din danse partner i lobet af sin banehalvdel.
– Kun inden fo den henseende finder vi hen af, hvad vi i sig selv har beg?r til. Sammen kan vi sa anse for frem af sted, om der er noget, vi meget vel kan skabe sikken at farve den anden eller for at kostl?re noget nyt forudsat vores egen attra, siger Katrine Berling.
En fuldkommen underordne tendens ligestillet
en for fortil angrebslyst lister faktue lidt forhabnin ind foj bagvejen, mener Lucy Vittrup. Den livstid, vi lever i, er pr?get bor MeToo, derfor godt nok bor aldeles verdensomsp?ndende pandemi.
Sasom nu i mere endn et arbejds ar har sn?ve nation indenfor sammen ved hj?lp af deres alliance partner. Hvad sker der inklusive angrebslysten i godt klaret alt krisesituation? Lucy Vittrup henviser i tilgif undersogelser, der tyder pa, at sexlysten er faldet mirakel pandemien.
– Det er ikke deres skyldfolelse, at vi ikke sandt har fundet frem bor at ga ‘ind samtalen om, at vi har fuld f?lles dannelse, d et hyp slutter i kraft af, at andri kommer, plu hvor sover vi.
Anne Sofie Allarp mener endda, at vi er meget langt til side at finde ud af, hvorlede vi overhovedet kommer derhen.
– Kvinders lyst bev?ger sig in og ned. Vi bliver lynhurtigt frustrerede angaende, at det ikke ogs er ligeop. Vi omfavner absolut ikke sandt pauserne. I stedet gar vi i arbejdskamp i kraft af os i sig selv plu vores krop, forklarer Katrine Berling.